Jon italesætter
Rejsningsproblemer & vandladningsbesvær er ikke flovt!
Skal du op at tisse om natten? Har du problemer med at tømme blæren? Er strålen slap? Har du rejsningsproblemer?
Der kan være mange årsager til vandladningsbesvær. Mange mænd slår det hen som noget aldersbetinget eller vælger helt at negligere generne, men det er en rigtig dårlig idé. Problemerne kan være aldersbetingede, men de kan også skyldes kronisk prostatitis, som er en generende, men ufarlig tilstand. I nogle tilfælde, er der tale om en godartet forstørrelse af prostata (blærehalskirtlen), i værste tilfælde prostatakræft.
Rejsningsproblemer kan skyldes mange ting som medicin, stress, sygdom, ubalancer i kroppen eller mangel på vitaminer. Det er aldrig hverken umandigt eller flovt.
Uanset om problemerne er af den ene eller den anden art, er det vigtigt, at man som noget helt naturligt går til læge og får det undersøgt, så en eventuel nødvendig behandling kan påbegyndes i tide.
Akupunktur kan hjælpe
Jon Bannbers er akupunktør med mere end 20 års erfaring som behandler. Igennem årene, har han hjulpet mange Aarhusianere, som har oplevet at både smerter, ubehag, søvnproblemer og andre gener kunne lindres eller helt fjernes med Akupunktur.
Akupunktur hjælper med at genoprette kroppens energibalance og virker derfor både på det fysiske og det psykiske plan. Akupunktur virker ved hjælp af nåle, der stikkes ind i de såkaldte akupunkturpunkter, hvor de påvirker energien i punktet – kaldet Qi. Hvert enkelt akupunkturpunkt har forbindelse til kroppens meridianer, som igen er forbundet med vores organer. Sygdomme opstår, når energien, Qi, er blokeret i meridianer og organer. Ved hjælp af nålene skabes der atter balance i kroppen.
– Når folk kommer her på klinikken, er det vigtigt, at de tør åbne sig og fortælle ærligt om deres problemer. Jo mere jeg kender til baggrunden og de enkelte symptomer desto bedre kan jeg hjælpe dem, og der er hjælp at hente til både vandladningsbesvær og rejsningsproblemer, forklarer Jon Bannbers, der altid starter et nyt behandlingsforløb med en grundig snak, analyse og pulstagning. Han understreger samtidig, at det er vigtigt, at et lægebesøg har udelukket alvorlig sygdom.
– Jeg arbejder altid med det hele menneske, så uanset hvor på kroppen det gør ondt er afsættet i mine behandlinger et holistisk menneskesyn. Målet er et menneske i balance.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man søger læge, hvis man oplever:
- Blod i urinen
- Blod i sæden
- Aftagende eller manglende sædmængde
- Blærebetændelse
- Vedvarende smerter i mellemkødet
- Rejsningsbesvær
- Slap stråle samt hyppig og natlig vandladning
- Besvær med at komme i gang med at tisse
- Ukontrollerbar vandladningstrang
De tre sidste punkter er almindelige symptomer hos ældre mænd, og oftest skyldes det godartet forstørrelse af prostata. Det er dog vigtigt at blive undersøgt, så lægen kan vurdere, om der er grund til at mistænke kræft i prostata. (Kilde: Kræftens Bekæmpelse)