Akupunktur I Århus hos Jon Bannbers

Eksamineret Akupunktør og Massageterapeut i Århus

Lad mig hjælpe dig
Jeg ønsker oprigtigt at kunne hjælpe dig med dine smerter eller skavanker. Det er mit mål hele tiden at udvikle mig som behandler og menneske, hvor jeg løbende videreuddanner mig og underviser ved Akupunktur Akademiet.

Du kan også læse mere om mine ydelser, hvor jeg tilbyder: Akupunktur , Massage samt Shitatsu 

Akupunktur i Århus hos Jon Bannbers

Hej, mit navn er Jon, og jeg er en certificeret akupunktør og massageterapeut, der tilbyder professionelle behandlinger med akupunktur og massage i Århus. Jeg har drevet min egen klinik på Skanderborgvej ved Harald Jensens Plads i Århus siden 2008 og har mange års erfaring med at hjælpe mine klienter med at lindre smerter og forbedre deres generelle sundhed og velvære blandt andet gennem akupunktur.

Før jeg startede min egen klinik, arbejdede jeg på en anden klinik, hvor jeg også tilbød massage og akupunktur i Århus. Jeg har en passion for at hjælpe mine klienter med at opnå bedre sundhed og livskvalitet, og jeg tror på at skabe en tryg og afslappet atmosfære under mine behandlinger.

Hos mig kan du forvente en personlig tilgang til din behandling, hvor jeg vil tage hensyn til dine individuelle behov og mål for at opnå de bedste resultater. Jeg tilbyder forskellige behandlingsmetoder, herunder akupunktur, massage og shiatsu for at hjælpe dig med at lindre smerter og spændinger, øge dit energiniveau og forbedre dit generelle velvære.

Så hvis du leder efter en professionel og erfaren massageterapeut og akupunktør i Århus, så kontakt mig i dag for at booke en tid. Jeg ser frem til at hjælpe dig med at opnå bedre sundhed og livskvalitet.

Bliv klogere på behandlinger med Akupunktur

I mere end 5000 år har kineserne brugt akupunktur som et effektivt redskab til at genoprette menneskets energibalance ved at stimulere kroppen med tynde, sterile engangsnåle, som placeres på nøje udvalgte punkter. Teknikkerne er grundlæggende de samme i dag – og bruges på alt fra kræftpatienter til sportsfolk.

 

Akupunktur kan ikke helbrede kræft – lad os slå det fast med det samme. Men ifølge Kræftens Bekæmpelse har mange kræftpatienter alligevel gode erfaringer med akupunkturbehandling, da den blandt andet kan mindske bivirkninger som kvalme samt smerter, og også Gigtforeningen fortæller, at akupunktur er en meget populær behandlingsform blandt gigtramte.

 

I dag bruger vi faktisk akupunktur til at behandle en bred vifte af tilstande. Det gælder ikke mindst veldefinerede smertetilstande i muskler og led samt migræne og spændingshovedpine. Om akupunktur også er en relevant behandling for dig i forbindelse med fx kræft, vil din læge kunne vurdere. Selv bruger jeg en dygtig læge som sparringspartner, hvis jeg har brug for lægefagligt input og rådgivning i forbindelse med de behandlinger, jeg giver, ligesom jeg naturligvis lever op til gældende lovgivning om akupunkturbehandling.

 

Det er mit oprigtige ønske at hjælpe dig med dine smerter og skavanker. Jeg har mere end 20 års erfaring og er medlem af Praktiserende Akupunktører. Her er jeg er RAB-registreret både som akupunktør og massør og lever dermed op til Sundhedsstyrelsens lovgivning, hvilket er din sikkerhed for en professionel og kvalificeret behandling.

 

Endelig er jeg NADA-certificeret og underviser jævnligt ved Akupunktur Akademiet og en række andre steder.

 

Hvad er akupunktur?

Som regel siges akupunktur at have sine rødder i kinesisk og taoistisk naturfilosofi, hvor akupunktur forklares ud fra principperne om yin og yang. I 1991 gjorde man imidlertid ifølge Ole Dahl, speciallæge i almen medicin, akupunkturlæge og medforfatter til Den Store Danske Encyklopædi vedrørende akupunktur, et mærkeligt fund i Alperne.

 

På et cirka 5000 år gammelt, nedfrosset legeme fandt man under den videnskabelige undersøgelse nogle uforklarlige mærker på kroppen, som lå i en bestemt orden. Det lignede akupunktur. Man tilkaldte derfor akupunktureksperter, og de drog også den slutning, at der højst sandsynligt var tale om mærker efter akupunktur. Noget kunne altså tyde på, at man også i Vesten har kendt til akupunkturen og dens positive effekter længe før vores tidsregning.

 

Hvordan man i Vesten har fundet frem til akupunkturpunkterne og deres virkning, det står hen i det uvisse. Men vi ved, at de gamle kinesiske akupunkturlæger opfattede mennesket som en del af universets urkraft i en omfattende totalitet, hvor naturen er genspejlet inden i os. Som en slags indre model af den ydre verden og dens rytmer og svingninger, hvor naturen og hele kosmos var opdelt i to arketypiske reaktionsmønstre; yin og yang.

 

Ved at stimulere akupunkturpunkter forskellige steder på kroppen kunne man ud fra denne teori finde frem til og genoprette energiubalancer i livsenergien Qi.

 

Hvordan virker akupunktur?

Grundlæggende bygger akupunktur stadig på denne klassiske tænkning, hvor akupunkturbehandling virker ved at nåle stikkes ind i de såkaldte akupunkturpunkter og påvirker energien i punktet – kaldet Qi. Tanken er, at hvert enkelt akupunkturpunkt har forbindelse til kroppens meridianer, som igen er forbundet med vores organer. Sygdomme opstår, når energien, Qi, er blokeret i meridianer og organer. Ved hjælp af nålene skabes der atter balance i kroppen.

 

I dag suppleres den klassiske tilgang dog med nye, videnskabelige undersøgelser, og behandlingen baseres ofte på en lægeundersøgelse.

 

I et mere videnskabeligt sprog kan man derfor sige, at akupunktur virker ved, at man stikker tynde nåle ind i hud og muskler. Her stimulerer nålene nerverne, og det kan føre til lokal øget blodgennemstrømning og udskillelse af smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter positivt.

 

Hvordan foregår en akupunkturbehandling?

Det er vigtigt at vide, at virkningen af akupunktur afhænger af de tilstande, man behandler – og hvor længe, du som patient har gået med problemet. Ofte sætter virkningen først for alvor ind efter 3-5 behandlinger, og herefter vurderer vi sammen, om du har behov for flere behandlinger. Kommer du fx med en smertetilstand, du har gået med i flere år, vil det ofte kræve mere end 5-6 behandlinger.

 

Men før behandlingen for alvor går i gang, er det vigtigt for mig, at jeg har et solidt overblik over din situation. Derfor indleder jeg altid forløbet med en personlig samtale.

 

Vær i øvrigt opmærksom på, at du kan få op til 30% i tilskud til akupunktur hvis du er aktivt medlem af Sygeforsikringen ”danmark”.

 

Den personlige samtale

  • Ved første møde vil jeg sætte mig ind i din situation og på den måde danne mig et indtryk af det problem og de udfordringer, du henvender dig med.
  • Da din krop er en helhed, er princippet i akupunktur, at man behandler hele kroppen, ikke blot sygdomssymptomet. Derfor er det vigtigt, at jeg som behandler får så megen information som muligt om din tilstand, så min diagnose kan blive præcis.

 

Tunge- og pulsdiagnose

  • Efter selve samtalen laver jeg en analyse af din tunge og puls. På baggrund af denne analyse udvælger jeg en række akupunkturpunkter, som danner grundlaget for din behandling hos mig.
  • Jeg bruger desuden tunge- og pulsdiagnoser til løbende at følge udviklingen i din behandling.

 

Behandling

  • Som sagt behandles akupunkturpunkter eller trykfølsomme punkter, der er relateret til de symptomgivende områder, med tynde nåle. Nålene stikkes enten få millimeter ind i huden, eller op til nogle centimeter ind i musklerne.
  • Jeg anvender som regel 5-20 sterile engangsnåle, som sidder i behandlingspunkterne i 20-30 minutter. Efter omkring 3-5 behandlinger, kan de positive effekter vise sig; symptomerne lindres, bevægelighed og nattesøvn bedres, og du har færre smerter.
  • Under behandlingen kan du komme til at føle dig dejligt afspændt. Måske vil du opleve en lille kølighed, snurren eller prikken omkring punkterne eller i hele kroppen.

 

Efter behandlingen

  • Når behandlingen er slut, vil du enten føle dig fuld af energi og livsmod eller let og afslappet med en dejlig indre ro. For at få det bedste udbytte af behandlingen er det bedst, at du ikke planlægger alt for anstrengende aktiviteter et par timer efter.
  • Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du drikker vand efter behandlingen, da en akupunkturbehandling frigør mange af kroppens affaldsstoffer, som vandet sørger for at rense ud.

 

 

Hvad kan akupunktur hjælpe mod?

Akupunktur anvendes i dag i forbindelse med en bred vifte af tilstande. Fra smertetilstande hos fx kræft- og gigtpatienter over tennisalbuer, overgangsalder og fordøjelsesbesvær til almene stress- og spændingstilstande.

 

Sundhed.dk betegner akupunktur som en ”generelt sikker og bivirkningsfri behandling” – og overordnet anses akupunktur og traditionel kinesisk medicin (TCM) da også som en sikker, effektiv og stoffri løsning til behandling af de fleste ikke-nødsituationer.

 

Min erfaring er, at akupunktur blandt andet kan hjælpe i forbindelse med:

 

  • Alle former for smerte
  • Gigtsygdomme i led og muskler
  • Hovedpine / migræne
  • Rygsmerter og iskias
  • Frossen skuldre og tennisalbue
  • Stress og spændinger
  • Menstruationssmerter og problemer
  • Mave, tarmlidelser og kolik
  • Betændelse i bihuler og mellemøre
  • Astma, eksem / psoriasis, børneeksem
  • Kredsløbsproblemer / for højt blodtryk
  • Kronisk træthedssyndrom
  • Søvnproblemer og søvnapnø
  • Hormonelle forstyrrelser og overgangsalder
  • Supplement til behandling af psykiske lidelser
  • Allergi / høfeber

 

Registrerede akupunktører

I Danmark er der mere end 400 registrerede akupunktører under foreningen Praktiserende Akupunktører, som følger forskningen i akupunktur tæt – en forskning, der ifølge foreningen har været jævnt stigende igennem årene.

 

Det kommer blandt andet til udtryk i antallet af nationale kliniske retningslinjer og behandlingsretningslinjer, som anbefaler akupunktur. Og et stort studie, Birch et al., 2018, fandt fra 1996-2017 i alt 1.311 publicerede dokumenter med samlet 2.189 positive anbefalinger for brug af akupunktur til hele 204 helbredsproblemer.

I Danmark findes der også nationale kliniske retningslinjer, hvor akupunkturbehandling anbefales. Det gælder blandt andet:

  • National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning. (Lumbal Radikulopati) (Sundhedsstyrelsen, 2016a)
  • Opioidbehandling af non-maligne smerter (Sundhedsstyrelsen, 2018)
  • Retningslinjer for ikke-kirurgisk behandling af nyopståede nakkesmerter (Sundhedsstyrelsen, 2016b).

 

Kildeanvisninger:

Sundhed.dk:

  • Bjarne Rittig-Rasmussen, fysioterapeut, ph.d. i medicin, praktiserende fysioterapeut, Rittig Fysio, Odder
  • Bo Christensen, professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed – Almen Medicin, Aarhus Universitet

 

Kræftens Bekæmpelse

Gigtforeningen

Praktiserende Akupunktører

Kronik i Kristeligt Dagblad af Ole Dahl, speciallæge i almen medicin, akupunkturlæge og medforfatter til Den Store Danske Encyklopædi vedrørende akupunktur

 

Typiske Spørgsmål om Akupunktur

Hvad er Akupunktur?

Akupunktur er en af de ældste helbredende metoder i verden. Der anvendes tynde nåle, der placeres i bestemte punkter i kroppen for at genoprette Qi, eller livsenergistrømmen, og genoprette sundheden. Undersøgelser har vist, at akupunktur kan lindre smerter og behandle andre helbredsrelaterede problemer som f.eks. allergier, fordøjelsesproblemer og mange andre.

Akupunktur kan føles som et nålestik eller et let tryk. Nogle mennesker føler sig energiske efter behandlingen, mens andre føler sig afslappede.

Vil du vide mere om akupunktur kan du læse mere her, eller kontakte mig

 

Ligger din akupunktur klinik i Århus C?

Du finder min akupunktur klinik på Harald Jensens Plads som er en del af Århus C. Du kan godt møde uopfordret op, men jeg anbefaler dig at ringe og aftale tid først, da jeg ofte har patienter i løbet af dagen. Du kan læse om hvor du finder min akupunktur klinik samt åbningstider her

 

Er det kinesisk akupunktur du tilbyder?

Ja, mine behandlinger tager udgangspunkt i videnskaben omkring kinesiske akupunktur og medicin. Jeg har deltaget i flere kurser omkring kinesisk akupunktur og medicin, som du også kan læse mere om under “Lær mig at kende“. Udover Akupunktur tilbyder jeg også massage, cupping, shiatsu. Har du spørgsmål er du velkommen til at tage fat i mig.