I Kina går man til akupunktør for ikke at blive syg. I Danmark venter vi, til vi er blevet syge.
Sygdomme kan opstå, når energien, Qi, er blokeret i meridianer og organer. Ved hjælp af akupunktur kan der atter skabes balance i kroppen.
Akupunktur virker ved hjælp af nåle, der stikkes ind i de såkaldte akupunkturpunkter, hvor de påvirker energien i punktet (Qi). Hvert enkelt akupunkturpunkt har forbindelse til kroppens meridianer, som igen er forbundet med vores organer. Behandlingen virker ved, at akupunkturen genopretter kroppens normale energibalance og mobiliserer kroppens eget immunforsvar.
For at kunne leve et liv i balance er det vigtigt, at du lærer at lytte til de signaler din krop sender, når den ikke er i balance.
• SØVNPROBLEMER
Søvnproblemer og træthed er ofte det første signal om, at noget ikke er som det skal være. En dårlig og afbrudt søvn kan f.eks. være tegn på begyndende stress.
• URO I KROPPEN
Hvis du oplever en indre uforklarlig uro, rastløshed eller en sitren i kroppen, kan det også være et tegn på, at noget ikke er, som det skal være.
• HUDPROBLEMER
Uren hud, eksem, tørre pletter eller andre problemer med din hud, kan være tegn på en ubalance.
• OFTE SYG
Hvis du ikke er i balance, kan du også opleve, at du ofte er syg, får hovedpine eller småskranter. Du kan også pludselig have svært ved at klare (pressede) situationer, som måske ikke har været et problem for dig tidligere.
• GRÅDLABIL, VRED ELLER BANGE
En ubalance kan også komme til udtryk ved at du bliver grådlabil, får koncentrationsbesvær, skælder mere ud, får svært ved at huske, sveder mere eller måske får små angstanfald.
Hvis du går længe uden at lytte til din krop, kan du gå ned med stress eller i værste fald få en depression.
Få bedre kontakt mellem krop og psyke med akupunktur
Akupunktur og Shiatsu massage er anerkendte og velafprøvede behandlinger til at bringe kroppen tilbage i balance eller med andre ord at få ligevægten tilbage mellem de to modvirkende kræfter, Yin og Yang. Jeg kan også anvende cupping, hvis der er behov for at øge blodgennemstrømningen visse steder, eller helt almindelig massage til at løsne op for spændinger.
Da din krop er en helhed, vil jeg altid arbejde med hele kroppen og ikke kun symptombehandle.
Derfor er det altid vigtigt, at jeg får så mange informationer om dig som muligt, inden vi starter op på et behandlingsforløb.
Hvis du har tegn på stress er shiatsu massage i kombination med akupunktur meget effektivt. Shiatsu er en japansk behandlingsform, og ordet Shiatsu betyder fingertryk. I behandlingen bruger jeg tryk med tommelfingre, hænder, albuer og knæ.
Jeg benytter også stræk og rotationer af leddene. Efter behandlingerne vil du ofte opleve, at du har fået en bedre kontakt mellem din krop og din psyke.
Du vil føle dig stærkere både fysisk og psykisk, samt mere rolig og harmonisk.
Har du lyst til at tale med mig, for at finde ud af om jeg kan hjælpe dig, kan du kontakte mig helt uforpligtende.